Historien bag Artmywall

Artmywall er ikke et galleri som alle andre. Der er nemlig ikke tale om et fysisk galleri du kan besøge, og hvor du kan se billeder udstillet. For at holde prisen nede på vores billeder har vi valgt at Artmywall skal være et online galleri. Billederne kan derfor kun ses på vores hjemmeside.

Billederne du finder hos Artmywall er alle fotograferet af Henrik Delfer (professionel portræt- og reklamefotograf, der i sin fritid arbejder med kunstfotografering) og Anette Aalling (dygtig amatørfotograf med en særlig forkærlighed for blomster og naturbilleder). Vi har været gift i mere end 30 år, og rejser hvert år rundt omkring i verden for at opleve spændende destinationer, vi også gerne fotograferer. Faktisk opstod ideen til Artmywall som konsekvens af, flere af vore venner spurgte om ikke de kunne købe print af de billeder vi har hængt op i vort eget hjem eller delt på sociale medier.

Det har vi hidtil sagt nej til, fordi billederne aldrig har været tiltænkt andet end at hænge derhjemme, men nu har vi altså gjort det muligt for dig og andre, at købe print af disse billeder her på Artmywall. Og fordi vi ikke skal betale en stor husleje for et fysisk galleri på en central adresse, kan vi tilbyde disse til en særdeles attraktiv pris.

Vores kollektioner

Hos Artmywall er der aldrig mere end 72 billeder til salg. Selv om vi ikke er underlagt de samme pladsmæssige begrænsninger som et fysisk galleri, anerkender vi også at det kan være en stor mundfuld at skulle overskue og vælge mellem mange tusinde billeder. Så hos Artmywall gør vi det på en anden måde. Vi kuraterer omhyggeligt vore kollektioner og udvælger 10-12 billeder til hver kollektion, og vi har aldrig mere end seks kollektioner udstillet på samme tid.

At vi begrænser udvalget er alene for at gøre det mere overskueligt at finde det helt rigtige billede du kan hænge op på væggen. Det kan være kollektioner; der kommer fra en bestemt region (fx. Jylland, Fyn, Sjælland, Italien, USA, etc.), en specifik by (fx. Århus, Ribe, København, New York, etc.), et konkret emne (fx. abstrakt, S/H, landskab, arkitektur, etc.), eller en særlig stemning (fx. vinter, sommer, kærlighed, varme, danskhed, etc.).

Billederne hos Artmywall er til salg i en begrænset periode. Dels vil vi gerne sikre fornyelse, dels har vi mange flere billeder vi kan tilbyde, end i de seks kollektioner vi har valgt at begrænse os selv til. Det betyder også, at det billede du køber for at hænge på din væg, ikke vil være at finde overalt.

Hvis du gerne vil have besked før vi fjerner- og tilføjer nye kollektioner i galleriet så tilmeld dig vores maillingliste. Bare rolig vi spammer ikke din indbakke, vi udsender kun en enkelt mail hvert kvartal med besked om de billeder der snart vil forsvinde, og de billeder der snart bliver tilføjet. Er du tilmeldt vores maillingliste, deltager du også – fire gange om året – i lodtrækningen om et print af et af de billeder vi har i galleriet på det givne tidspunkt.

Billedrammer

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at købe indrammede billeder hos Artmywall. Det skyldes omkostningerne ved at sende en ramme med glas, er betragtelige. Dels skal der bruges en del emballage, dels bliver portoen også dyrere.

Men det er vores plan – på lidt længere sigt – at tilbyde løse rammer, man kan bruge til indramning såvel som muligheden for at købe færdigindrammede billeder.

Når vi lancerer muligheden for køb af rammer, bliver det et mindre men særdeles lækkert sortiment af kvalitetsrammer. Tilmeld dig vores maillingliste, så får du besked, når vi introducerer rammer i vores webshop.

Billeder i større størrelser

Vi fører indtil videre print i to størrelser (A3 og A2) hos Artmywall. På længere sigt er det dog planen at tilbyde print i større formater (A1 og A0). Tilmeld dig vores maillingliste, så får du besked, når vi introducerer større billedformater i vores webshop.

 

Kan du lide Artmywall? Del gerne!

Translate »